Women Money Mim

Women

Hansen, Peter Mikael: Militærvægring 1849-1917 Women : Artikuleret militærnægtelse 1901-1917

Women Money Mim

Militærnægterlove v af 1917 var et konk Nasty retproduktw f de politiske militærnægteres kamp mod staten. En stat-individ-konflikt, der rakte længereilbage it Nasty iden end blot året 1917. Denne spænding imellem stat og individ var i væse Womentlig grad et resultat af samfundets omkalfratering og moderniseringsproces specielt industrialiserings- og urbaniseringsprocessen.

Landbobefolkningens vandring til byen og dermed bondens frisættelse hvor han solgte sin arbejdskraft - og i øvrigt medtog en distance til det statslige hegemoni ikke mindst militæret - var en væsentlig årsag til fremkomsten af socialis-men.

Magtkampen stod ikke længere imellem stand, men også imellem klasser - rig og fattig, arbejdsgiver og arbejder. Industrialiseringsprocessens medfølgende arbejderbevægelse med udgangspunkt i byerne tog form og voksede sig stærkere og efter århundredeskiftet var arbejderbevægelssen en faktor magthaverne i stigende grad måtte tage højde for.

Militærnægterloven var et marginalt men dog konkret resultat af denne magtkamp. På en måde fremkom militærnægter-loven dels som et pres fra den syndikalistisk prægede yderste venstrefløj dels som et forsøg på afvæbning af netop de revolutionære militærnægtere.

Med nægterloven tog myndighederne broden af de revolutionære konsekvente militærnægteres agitation. Men loven skal også ses som en imødekommelse af grundlæggende moralske værdier som ikke lå fjernt fra dele af samfundet og Regeringen, og endelig mere overordnet kan militærnægterloven ses som et eksempel på fra statens side at kontrollerere og disciplinere individet - nationalstatens forsøg på at forankre sig.

Hvis der var nogle, der ikke ville kontrolleres og disciplineres, var det militærnægterne. Både de religiøst funderede militærnægtere men også i et hidtil uset omfang de politiske eller moralske militærnægtere.

Blandt de politisk erklærede militærnægtere, var der et væsentligt personsammenfald imellem aktivister på venstrefløjen og de som dannede Foreningen af Konsekvente Anti-Militarister (FKAM) den 17. september 1915. Langt hen ad vejen var FKAM endnu et redskab for aktivisterne på den yderste venstrefløj i deres daglige magtkamp med staten.

Militærnægtelsen viste sig at være et langt bedre redskab til opnåelse af offentlig opmærksom og konfrontation med staten end taler og paroler. Man havde her fundet et effektivt middel, ved konsekvent at nægte militæret - i nogle tilfælde endog med sultestrejke.

Men “[s]elv om den danske arbejderbevægelse fra sin tidligste start var modstander af militær spillede antimilitarismen ikke nogen væsentlig politisk rolle for bevægelsen før århundredeskiftet”. Socialdemokratiet havde nærmest en mekanisk opfattelse af at selve den europæiske arbejderbevægelses fremvækst forhindrede krig. Første gang man knyttede kampen mod militarisme sammen med kampen for det socialistiske samfund, var med den socialistiske fremvækst i første ti-år af 1900-tallet. Bagrunden var dels internationalt som nationalt. “Nationalt var det af betydning, at kampen for parlamentarisme med “systemskiftet” i 1901 var slut, således at Socialdemokratiet kunne stille sig mere kritisk til partiet Venstre”. Med Venstres nedtoning af kritiken af militæret og en voksende politisk interesse i arbejderklassen, skærpedes den socialistiske opfattelse af hærens klassekarakter. “Antimilitarismen og kritikken af regeringen blev derfor snævert knyttet til den socialdemokratiske ungdomsbevægelse, først og fremmest til Socialdemokratisk Ungdomsforening i København”.